fredag den 25. november 2016

Et lille menneske med en stor baggrund

 
 

Vi vil med filmen sætte fokus på begrebet socialisering og den baggrund, flygtningebørn kommer med, når de starter i danske daginstitutioner.

 
Målgruppen for filmen er fagpersonale, der arbejder med flygtningebørn, og vores intention er at få denne målgruppe til at reflektere over det kulturmøde, børnene står overfor, når de kommer til Danmark og skal socialiseres i de danske daginstitutioner. 
 
Vi har i filmen valgt at inddrage stærke klip fra krigen i Syrien samt syrere på flugt for at sætte dem op imod klip, der viser de arenaer, børnene typisk vil skulle bevæge sig i i Danmark. Dette er for at sætte fokus på vigtigheden af, at fagpersonalet tilpasser socialiseringsprocessen til det enkelte barn med de forudsætninger, det kommer med.
 
I filmen har vi særligt fokus på, hvordan fagpersonalet kan benytte inkluderende fællesskaber samt sprogudvikling i socialiseringsprocessen.
 
Filmen vil ikke give endegyldige svar på, hvordan socialiseringsprocessen bør foregå, men derimod lægge op til videre refleksion og dialog blandt fagpersonalet. 


3 kommentarer:

  1. Tillykke med statuetten for den flotte film!!!

    Vi oplevede en film, som talte stærkt om inklusion og socialisering. I demonstrerede virkeligheden omkring vanskelighederne i inklusionen af et flygtningebarn med diverse krigstraumer. Og klippene med skolen og hjemmearenaen viste de to vidt forskellige verdener, barnet skal indgå i.
    Vi fik lov at opleve flygtningens forvirring i det danske samfund, hvor alt går alt for stærkt, når man ikke kender kulturen og sproget.

    Jeres filmiske virkemidler, hvor I går fra barn til Amir og fra Amir til barn, giver en stærk identifikation, så vi som tilskuere oplever, at det er Amir, som har oplevet de krigshandlinger, som I viser. Sektionen ved motorvejen/på skolen, hvor I sætter hastigheden op, giver en god effekt. Amir formår med sit kropssprog og mimik at synliggøre smerte, fortvivlelse, frustration og forvirring.
    I illustrerer jeres viden om inklusion i scenerne, hvor børnehavebørn spiser madpakker sammen og ved sprogfitness-legene.

    Vi vil klart anbefale, at jeres film vises i institutioner, som skal modtage flygtningebørn, for at give pædagogerne baggrundsviden om det liv, børnene kommer fra. Ved at se filmen vil pædagogerne blive opmærksomme på vigtigheden i at hjælpe barnet ind i relationer og børnefællesskaber, og vigtigheden i at arbejde for at sikre barnet maksimal tryghed på trods af sprogbarrieren.

    Tak for en barsk men god film, som vi håber, vil blive brugt i institutioner.

    Kærlig hilsen gruppe 4

    SvarSlet
  2. WOW!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Fuld fortjent statuette!
    Hele konceptet fungere 100%. Alle virkemidler der er i spil, kontraster, musik, kamerateknik og filmklip,er med til at understrege filmens "følelse" om inklusion og socialisering.Man kan virkelig mærke forvirring og frustrationer i flygtningebørnene.
    I har satset med at lave denne film, hævet overlæggeren, og det giver pote. Denne film kan virkelig give stof til eftertanke til fagpersonale, og forhåbentlig bruges effektivt.
    vi vil ikke begynde at lave de store analyser og fortolkninger af filmen, men den kan stå for sig selv, og der er rigtig mange aspekter, så den fortjener ikke at blive sat i bås.
    godt arbejde!

    SvarSlet
  3. Jeg er så vild med jeres film:-)

    Med venlig hilsen
    Thomas

    SvarSlet