Kulturmødet

1. Case:
I børnehaven har Abas besøg af den arabisktalende pædagogiske konsulent, Malek, som kommer nogle timer om ugen for at styrke Abas´ sprogudvikling samt være støtte for ham i opstartsfasen.
Abas er 5 år gammel og er kommet fra Syrien til Danmark for 5 måneder siden. Derfor har han endnu ikke lært det danske sprog og kan kun nogle meget få ord. Abas er heller ikke stærk i sit modersmål, derfor snakker de sammen på arabisk, for i første omgang at styrke hans modersmål, men samtidigt også i et forsøg på at forbedre Abas´ dansk kundskaber.

Abas og Malek sidder ved det store bord i fællesrummet. Malek kigger på Abas og spørger ham, om han ved, hvad en stol hedder på dansk. Det ved Abas ikke. Malek forklarer ham det og prøver at hjælpe ham i hans udtale. Han roser efterfølgende Abas og siger til ham, at han gør gode fremskridt. Abas lyser op og smiler til Malek.

Mens Abas og Malek sidder ved bordet kommer de andre børn hen og taler til Abas på "volapyk" arabisk, Abas smiler og kigger spørgende på Malek.

2. Hvilke problemstillinger rejser praksisfortællingen?
Sprogbarrierer i forhold til at kommunikere med pædagoger og børn i børnehaven.
Abas´udfordringer i forhold til at socialisere sig i en dansk børnehave. Abas bevæger sig i mange forskellige arenaer, hvor der stilles mange krav, og der er forskellige forventninger.

2a. Fokuspunkter:
Hvilke muligheder har pædagogerne for at støtte Abas i hans socialiseringsproces?

3a. Forforståelse:
Abas har en anden kulturel baggrund end den danske og derfor andre normer og værdier. Han bevæger sig rundt i flere forskellige arenaer, hvor normer og kultur adskiller sig meget fra hinanden.
Da Abas ikke har et fuldt udviklet sprog på sit modersmål og kun kan få ord på dansk, er det svært for ham at kommunikere med pædagogerne og børnene i børnehaven.

3b. Videns søgning:
For at få mere viden om vores fokuspunkt kan vi med fordel søge mere viden om:
- Hvordan der kan arbejdes med Abas´ sprogudvikling og sprogstimulering.
- Alternative kommunikationsmåder i form af kropslig og digital kommunikation.
- Kulturopfattelser og menneskesyn.
- Socialisering og netværksdannelse
- Kategorisering

4. Tolkning:
Ud fra Abas kropssprog og imødekommende adfærd overfor de andre børn tolker vi, at han gerne vil børnene og omvendt, men pga. sprogbarrieren skal der findes alternative kommunikationsmåder.
Abas´ spørgende blik, tolker vi som et udtryk for, at Abas har behov for støtte til at interagere med de andre børn.
Malek benytter sig af anerkendende kommunikation overfor Abas.

5. og 6. Handleovervejelser samt handlemuligheder:
- At pædagogerne får en forforståelse for Abas baggrund og den arena han kommer fra, samt være bevidste om overgangen fra en arena til en anden og hvordan Abas bedst muligt støttes i at blive inkluderet i fællesskabet med de andre børn i børnehaven.
- At børnene og pædagogerne fortsætter med at tale dansk til Abas, for at understøtte hans sprogstimulering samt lave sprogstimulerende aktiviteter.
- Udarbejde en handleplan for Abas, hvor hans aktuelle udfordringer beskrives og der laves indsatsmål - derunder delmål.

7. Evaluering:
Pædagogerne kan løbende evaluere på delmålene via observationer og i samarbejde med den pædagogiske konsulent samt evt. forældrene.
Derudover har pædagogerne mulighed for at benytte sig af sprogtest, for at vurderer Abas´ sprogudvikling - for eksempel ved hjælp af TRAS-materialet der er en tidlig registrering af sprogudvikling.