Diskurser kan have den betydning for minoriteter, at hvis diskursen bliver til en stigmatisering, vil det betyde, at der vil være en negativ forestilling om denne gruppe mennesker.
Såfremt man kan holde diskursen i kategorisering, vil opfattelsen være neutral. Kategorisering er nødvendig for at kunne begå sig i verden, da det er en neutral opdeling i grupper, hvor ud fra individet kan identificere sig selv.
En diskurs indenfor stereotypen, kan være både positiv og negativ. Det er en fælles repræsentation, som ofte er overdrevne, fordomsfulde og negative. Stereotypen kan også anses positivt, f.eks. at jøder er gode til at tjene penge. Dette er også en fordom, men en positiv fordom.
Det øverste trin på kategoriseringstrappen (se billede herover) er diskrimination. Her er vores stigmatiserende diskurs blevet diskriminerende, da vi handler ud fra den negative fordom.
Jo mere man bevæger sig op af trappen, går man fra at være inkluderende til ekskluderende. Diskurser indenfor kategorisering og stereotypering kan være inkluderende, men diskurser indenfor stigmatisering og diskrimination vil oftest føre til eksklusion.
Hvorfor skal vi som pædagoger være optaget af dette?
Det skal vi fordi diskurser bliver til ud fra det vi italesætter. Når vi italesætter noget tilstrækkeligt mange gange bliver det til en sandhed, som vi handler ud fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar