Et lille menneske med en stor baggrund

 

 

Vi vil med filmen sætte fokus på begrebet socialisering og den baggrund, flygtningebørn kommer med, når de starter i danske daginstitutioner.

 

Målgruppen for filmen er fagpersonale, der arbejder med flygtningebørn, og vores intention er at få denne målgruppe til at reflektere over det kulturmøde, børnene står overfor, når de kommer til Danmark og skal socialiseres i de danske daginstitutioner. 

 

Vi har i filmen valgt at inddrage stærke klip fra krigen i Syrien samt syrere på flugt for at sætte dem op imod klip, der viser de arenaer, børnene typisk vil skulle bevæge sig i i Danmark. Dette er for at sætte fokus på vigtigheden af, at fagpersonalet tilpasser socialiseringsprocessen til det enkelte barn med de forudsætninger, det kommer med.

 

I filmen har vi særligt fokus på, hvordan fagpersonalet kan benytte inkluderende fællesskaber samt sprogudvikling i socialiseringsprocessen.

 

Filmen vil ikke give endegyldige svar på, hvordan socialiseringsprocessen bør foregå, men derimod lægge op til videre refleksion og dialog blandt fagpersonalet. 

Storyboard

Kulturmødet

1. Case:
I børnehaven har Abas besøg af den arabisktalende pædagogiske konsulent, Malek, som kommer nogle timer om ugen for at styrke Abas´ sprogudvikling samt være støtte for ham i opstartsfasen.
Abas er 5 år gammel og er kommet fra Syrien til Danmark for 5 måneder siden. Derfor har han endnu ikke lært det danske sprog og kan kun nogle meget få ord. Abas er heller ikke stærk i sit modersmål, derfor snakker de sammen på arabisk, for i første omgang at styrke hans modersmål, men samtidigt også i et forsøg på at forbedre Abas´ dansk kundskaber.

Abas og Malek sidder ved det store bord i fællesrummet. Malek kigger på Abas og spørger ham, om han ved, hvad en stol hedder på dansk. Det ved Abas ikke. Malek forklarer ham det og prøver at hjælpe ham i hans udtale. Han roser efterfølgende Abas og siger til ham, at han gør gode fremskridt. Abas lyser op og smiler til Malek.

Mens Abas og Malek sidder ved bordet kommer de andre børn hen og taler til Abas på "volapyk" arabisk, Abas smiler og kigger spørgende på Malek.

2. Hvilke problemstillinger rejser praksisfortællingen?
Sprogbarrierer i forhold til at kommunikere med pædagoger og børn i børnehaven.
Abas´udfordringer i forhold til at socialisere sig i en dansk børnehave. Abas bevæger sig i mange forskellige arenaer, hvor der stilles mange krav, og der er forskellige forventninger.

2a. Fokuspunkter:
Hvilke muligheder har pædagogerne for at støtte Abas i hans socialiseringsproces?

3a. Forforståelse:
Abas har en anden kulturel baggrund end den danske og derfor andre normer og værdier. Han bevæger sig rundt i flere forskellige arenaer, hvor normer og kultur adskiller sig meget fra hinanden.
Da Abas ikke har et fuldt udviklet sprog på sit modersmål og kun kan få ord på dansk, er det svært for ham at kommunikere med pædagogerne og børnene i børnehaven.

3b. Videns søgning:
For at få mere viden om vores fokuspunkt kan vi med fordel søge mere viden om:
- Hvordan der kan arbejdes med Abas´ sprogudvikling og sprogstimulering.
- Alternative kommunikationsmåder i form af kropslig og digital kommunikation.
- Kulturopfattelser og menneskesyn.
- Socialisering og netværksdannelse
- Kategorisering

4. Tolkning:
Ud fra Abas kropssprog og imødekommende adfærd overfor de andre børn tolker vi, at han gerne vil børnene og omvendt, men pga. sprogbarrieren skal der findes alternative kommunikationsmåder.
Abas´ spørgende blik, tolker vi som et udtryk for, at Abas har behov for støtte til at interagere med de andre børn.
Malek benytter sig af anerkendende kommunikation overfor Abas.

5. og 6. Handleovervejelser samt handlemuligheder:
- At pædagogerne får en forforståelse for Abas baggrund og den arena han kommer fra, samt være bevidste om overgangen fra en arena til en anden og hvordan Abas bedst muligt støttes i at blive inkluderet i fællesskabet med de andre børn i børnehaven.
- At børnene og pædagogerne fortsætter med at tale dansk til Abas, for at understøtte hans sprogstimulering samt lave sprogstimulerende aktiviteter.
- Udarbejde en handleplan for Abas, hvor hans aktuelle udfordringer beskrives og der laves indsatsmål - derunder delmål.

7. Evaluering:
Pædagogerne kan løbende evaluere på delmålene via observationer og i samarbejde med den pædagogiske konsulent samt evt. forældrene.
Derudover har pædagogerne mulighed for at benytte sig af sprogtest, for at vurderer Abas´ sprogudvikling - for eksempel ved hjælp af TRAS-materialet der er en tidlig registrering af sprogudvikling.

Forældresamtale

 

=> Vi har planlagt en samtale med et forældrepar (Janni og Heidi). Samtalen handler om deres søn Oskar og hans trivsel og udvikling i børnehaven.

Vi har overvejet samtalens hensigt, ramme og hvilken info der skal være mundligt og skriftligt.
 

Mødet er udover de sædvanelige forældresamtaler, hvor pædagogerne Kasper og Amir ønsker en dialog med Oskars mødre om hans udfordringer i forhold til: at blive frustreret og smide med legetøj i kravsituationer og ved afvisninger fra de andre børn til at indgå i leg. Oskar kan blive en del udadreagerende og spytte efter de voksne, særligt mænd, når de forsøger at hjælpe ham.

Vi har løbende haft uformelle samtaler med mødrene i afleveringssituationer (uden Oskar er tilstede) om Oskars adfærd i visse situationer og derfor valgt at indkalde til et formelt samarbejdsmøde.
  

Info om samtalen
Vi informerer mødrene mundligt ved afhentning af Oskar om, at der vil blive sendt en mail ud med indkaldelse til mødet. I dette brev vil der fremgå en dagsorden samt angivelse af tid, sted og deltagere. Tiden er på forhånd aftalt, så det passer godt ind i forældrenes hverdag. Oskar deltager ikke i mødet.

Samtalens formål og hensigt for os pædagoger
Hensigten er at give Oskars mødre en indsigt i Oskars uhensigtsmæssige adfærd i visse situationer i børnehaven. Samtidig med, at vi vil prøve at give dem en oplevelse af og forståelse for, at Oskar også er en vellidt dreng i mange positive situationer, både blandt børn og voksne, og de har en dreng der trives i børnehavens struktur og relationer. Samtidig vil vi italesætte de udfordringer, Oskar møder i hverdagen.

Vi vil desuden være nysgerrige på at vide, hvordan mødrene oplever Oskar derhjemme.

Sted
Mødet vil foregå på børnehavens kontor, da der er et rundt bord, og ingen kommer dermed til at sidde for bordenden.

Tid
Kl.16.00 da det også passer Oskars forældre rigtig godt. Varighed Ca.1 time (står også i mailen).

Servering og stemning
Der vil være en lille bid brød (franskbrød med ost) kaffe, the og småkager samt lidt hygge i form af stearinlys og blomster for at lette den lidt anspændte stemning.

Deltagere
Til mødet deltager Oskars mødre og to fra Oskars stue/børnegruppe Amir (pædagog) & Kasper (kontaktpædagog).

Struktur & Indledning
Vi vil starte med at byde velkommen, tage så godt imod forældrene som muligt. Kontaktpædagogen starter med at fremlægge dagsordenen for mødet. Der vil blive skrevet et referat af mødet.

• Først vil forældrene høre pædagogens indtryk af, hvordan Oskar har det i børnehaven. Hvad han kan og har lært, hvad han har det svært med og hvordan han trives. "Vi fortæller hvordan vi oplever og ser Oskar i børnehaven".
• Derefter vil pædagogen høre forældrenes oplevelse af, hvordan Oskar har det, hvordan han trives, hvad der kan være af problemer og udfordringer i hjemmet. "hvordan oplever I Oskar i hjemmet, oplever I lignende situationer med lege kammerater?"
• På baggrund af dette vil pædagogerne og mødrene sammen drøfte eventuelle udfordringer i hjemmet og i børnehaven.
• Vi vil forsøge at opnå enighed om eventuelle undersøgelser eller tiltag, som skal sættes i værk.
• Mødet afsluttes med en aftale om opfølgning - hvornår og hvordan der skal følges op på og evalueres på tiltag.

Afslutning
Vores egne styrker og udfordringer i den anerkendende kommunikation?
Vores styrker i den anerkendende kommunikation er, at vi er bevidste om vores kropssprog,  at være lyttende samt anerkende mødrenes oplevelser af Oskar og fortælle de gode historier om ham fra børnehaven. Desuden vil vi italesætte, at Oskar kan være udfordret, idet han bevæger sig i mange forskellige arenaer (børnehave, hjemmet, danseskole og spejder).
 
Vores svaghed kunne være, at vi ser personen og ikke problemet som problemet, hvis vi er fyldt op af Oskars adfærd.
Amirs kulturelle baggrund, hvor der er begrænset forståelse for Oskars familiestruktur med to mødre. 
Vores udfordring kan ligeledes være, at mødrene ikke ser den samme adfærd i hjemmet og derfor ikke ønsker at bakke op om de nye tiltag i børnehaven.


Indkaldelse/dagsorden

Sprogfitness

Undersøg via Kjertmanns tabeller hvilke sproglige kompetencer det er forventeligt, at børnene til sprogfitness besidder (5-6 år): 

 

 

 

I Kjertmanns tabel fremgår det, at man kan forvente at 5-6 årige besidder alle kompetencer på nær den kulturelle. 

Undersøg også hvilke sproglige kompetencer børnene forventeligt er ved at udvikle.  

Det er forventeligt at barnet i 5-6 års alderen er ved at udvikle den kulturelle sproglige kompetence. 
 

Hvordan stimuleres børnene til sprogfitness ift. disse kompetencer? 

Barnets sprog kan stimuleres, hvis det man gør passer til barnets udviklingstrin og har barnets interesse. Derudover er genkendelighed og struktur vigtige elementer i et sprogstimulerende miljø. 

Til sprogfitness stimuleres kompetencerne gennem leg, bevægelse, det sociale sprog og ordets betydning. 

Hvordan kan disse kompetencer konkret observeres? 

Kompetencerne kan observeres ved at barnet kan følge legens regler, holde opmærksomheden, forstå instrukser, de sociale spille regler og det der er mellem linjerne. 

 

Detaljeret beskrivelse af legen: 

 

Dyrestafet (deltagerantal: 6 - 20 børn)


En voksen sætter legen i gang ved at dele børnene op i hold og introducere dem til legen.  
 

 

- Børnene deles op i to lige store hold. 

- Børnene stilles op i to rækker for at løbe stafet. 

- Til hvert hold følger der et antal billeder med, svarende til det antal børn der er på holdet. 

- Der følger et ekstra sæt dyrebilleder med, som placeres på græsplænen 25 meter væk fra holdet i tilfældig  orden 

- I stafetløbet skal børnene agere som det dyr der er på billedet de får udleveret og løbe ned til billederne på græsplænen, samle det matchende billede op og løbe tilbage til næste stafetdeltager på holdet.  

 
Legen afsluttes når alle børnene på et hold har løbet stafet og er tilbage ved startpositionen. 

Materiale beskrivelse: 
20 laminerede billeder af forskellige dyr med tekst i 2 eksemplarer.  
2 kegler til at markere startpunktet. 

1 voksen til at instruere og sætte legen i gang. 

 

  

 

 

Variationer af legen: 

Sværhedsgraden på legen kan justeres, hvis legen viser sig at være for let. 

1. På det papir barnet skal løbe op og finde på plænen, skrives dyret i ord og har ikke billede på.

       2. Beskrivelse i ord af dyret, som barnet skal løbe ud og finde. Eks. Jeg er én, der kan lide at svinge fra træ til træ og elsker at spise bananer,  som bliver læst op af den voksne. Når barnet har gættet dyret, må det løbe.

Mål med legen:

Vi har valgt at tage udgangspunkt i SMTTE modellen, for at beskrive sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering.

 

 

 

Socialisering og netværk.

•  Hvordan kan socialiseringsbegrebet forstås? 

Socialisering er en forudsætning for at kunne deltage i samfundet. 

Mennesker er sociale individer og skal derfor kunne forstå og mestre de sociale spilleregler og samfundsmæssige relationer. 

Socialisering er en proces, hvor barnet dannes, og hvor det udvikler de kompetencer, der kræves for at være en del af samfundet. Dette kaldes også at internalisere de adfærdsmønstre og værdier og normer, der er gældende i samfundet, dvs. at barnet tilegner sig den accepterede adfærd i samfundet og gør den til sin egen.  

I socialiseringsprocessen lagrer barnet dermed erfaringer igennem livet og bruger dem ubevidst i bestemte situationer. Det bliver dermed en ubevidst indlært måde at fortolke og forholde sig til omgivelserne på. 

Når man snakker om socialisering, tænker man tit opdragelse. Og opdragelse er da også en del af socialiseringen, hvor der er fokus på, hvad barnet skal lære, og hvordan. Men socialisering adskiller sig fra opdragelse ved at være en ubevidst planlagt proces. Opdragelse involverer i modsætning til socialisering holdninger til opdragelsesmål og bliver dermed en bevidst planlagt proces. 

Teori om socialisering lægger vægt på relationer imellem barnet og andre (forældre, søskende, andre børn, pædagoger og netværk i øvrigt) 

Socialisering foregår i forskellige arenaer og varetages af forskellige voksne i barnets liv. 

I den klassiske socialiseringsteori er barnet et spejlbillede af familien, hvor barnets adfærd, meninger og reaktionsmønstre kan spores tilbage til familien. Der er her snak om en primær og en sekundær socialisering, hvor den primære er bestemt ud fra forældrene. 

Dobbeltsocialisering er et nyere begreb, der afspejler samfundsudviklingen, hvor børnene er i institution det meste af dets vågne timer i hverdagene og dermed socialiseres på to forskellige arenaer på samme tid. 

Dette illustreres i sommerfuglemodellen: 

  

(Gravesen, David Thore, 2016, Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed, s. 42) 

Sommerfuglemodellen: 

•  Viser to udviklingsrum/arenaer 

•  Inden for hver er der samspil imellem barnet og de øvrige aktører i arenaen 

•  Alle relationer har betydning for, hvordan barnet udvikler sig og bidrager dermed til barnets socialiseringsproces 

•  Forskellen på de to arenaer er, at i familien er der følelser involveret, hvor relationen i institutionen er baseret på professionel omsorg 

•  Barnet lærer at begå sig i begge arenaer og at skelne imellem dem 

•  Den pædagogiske tilgang er her at være åben for, at problemadfærd kan have flere mulige og samtidige forklaringer (kan være knyttet til betingelser og processer fra begge arenaer eller endda til forskellen på de to arenaer) 

I nutidens samfund er der tale om multisocialisering, da børn idag bevæger sig på flere end to arenaer - eks. Skilsmisseforældre, ældre børns omgangskreds, medier har alle idag indflydelse på socialiseringsprocessen. 

•  Og hvorledes betyder de forskellige forståelser af socialiseringsprocessen for det pædagogiske arbejde? 

Pædagogens opgave i socialiserings processen er at være opmærksom på, at barnets problematiske adfærd kan skyldes kulturmødet.

Kulturmødet kan være sammenstød imellem familiekultur og institution kultur man kan også have særlig fokus på etniske minoritets familier og deres børns institution. Et opmærksomheds punkt i den forbindelse kan være hvordan man kan støtte barnet i at skabe forbindelse imellem hjemmet og institutionen. Og hvordan den professionelle pædagog kan være med til igennem dialog med forældrene at opretholde og adskille de to arenaer på samme tid.

•  Hvilke sociale arenaer kender du til (har haft erfaringer med) og hvilke værdier, regler eller normer kendetegner disse?

Vi har valgt at nævne fire af de største set overordnet:

·      Børnehave: rutiner/struktur, relations dannelse, vente på tur (behov udsættelse), interagerer, DOXA (uskrevne regler) selvhjulpen hed.

·      Skole: er en overgang fra børnehaven, fællesskab, tilegnelse af viden, samarbejde, disciplin, at tage ansvar, møde til tiden, kammeratskab. En øvelse til hverdagslivet, at blive samfundsborger.

Fokus på social lighed,

·      Familien: omsorg, nærværd, tryghed, kærlighed, traditioner, kultur, opdragelse. Social arv. Habitus ´kapitaler`(hvad har vi med i rygsækken?)

·      Venskabskreds: sociale medier, sproget, spejling, venner/veninder kan i perioden være lige så vigtig som familien. Magt og positionering.

•  Hvilke udfordringer giver det i pædagogisk arbejde at rumme forskellige udtryk og aftryk fra børn og forældre i institutionen? 

Udfordringen kan være hvis forældre og institutionen kommer med hver deres forventning til barnet og hinanden. Hvordan man ser forskelligt på børns kvaliteter og kompetencer.

-At kunne rumme forskellige udtryk og aftryk som pædagog kan være at holde sig åben. Ikke kigge på hjemmet men holde problemløsningen i institutionen. En kvalificeret pædagogisk tilgang kunne være at holde sig åben for at se og handle på det grundlag, at problem adfærden kan have flere mulige og samtidige forklaringer. Med udgangspunkt i at børn godt kan følge og skifte imellem arenaer og regelsæt og agere derudfra.

•  Hvad er sociale netværk og hvorfor er det relevant at have blik for disse i pædagogisk arbejde? 

Et netværk er et mønster af formelle og uformelle sociale relationer mennesker imellem, hvor interaktionen er kendetegnet ved en vis regelmæssighed.

Det er relevant at have blik for social netværk i det pædagogiske arbejde da mennesker med gode relationer har lavere dødelighed end mennesker der ikke fungerer socialt.

Vi kan som pædagoger være med til at afvikle negativ men opbygge positive sociale netværker og samtidig synliggøre/visualiserer nuværende netværk over for borgeren/barnet. 

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når vi arbejde med at støtte netværksdannelse med en given målgruppe?

Vi har valgt et menneske med autisme som målgruppe, som ikke nødvendigvis profilerer af de nære of tætte sociale relationer men kan anse et menneske langt væk fra (købmanden, frisøren, buschauffør mm.) som han/hun aldrig har mødt fysisk eller på anden måde end online som værende en tæt relation. Derfor er det vigtigt for pædagogen at være opmærksom på den individuelle borgers definition af relation/venskab.