Socialisering og netværk.
•
Hvordan kan
socialiseringsbegrebet forstås?
Socialisering er en
forudsætning for at kunne deltage i samfundet.
Mennesker er sociale
individer og skal derfor kunne forstå og mestre de sociale spilleregler og
samfundsmæssige relationer.
Socialisering er en
proces, hvor barnet dannes, og hvor det udvikler de kompetencer, der kræves for
at være en del af samfundet. Dette kaldes også at internalisere de adfærdsmønstre
og værdier og normer, der er gældende i samfundet, dvs. at barnet tilegner sig
den accepterede adfærd i samfundet og gør den til sin egen.
I
socialiseringsprocessen lagrer barnet dermed erfaringer igennem livet og bruger
dem ubevidst i bestemte situationer. Det bliver dermed en ubevidst indlært måde
at fortolke og forholde sig til omgivelserne på.
Når man snakker om
socialisering, tænker man tit opdragelse. Og opdragelse er da også en del af
socialiseringen, hvor der er fokus på, hvad barnet skal lære, og hvordan. Men
socialisering adskiller sig fra opdragelse ved at være en ubevidst planlagt
proces. Opdragelse involverer i modsætning til socialisering holdninger til
opdragelsesmål og bliver dermed en bevidst planlagt proces.
Teori om socialisering
lægger vægt på relationer imellem barnet og andre (forældre, søskende, andre
børn, pædagoger og netværk i øvrigt)
Socialisering foregår i
forskellige arenaer og varetages af forskellige voksne i barnets liv.
I den klassiske
socialiseringsteori er barnet et spejlbillede af familien, hvor barnets adfærd,
meninger og reaktionsmønstre kan spores tilbage til familien. Der er her snak
om en primær og en sekundær socialisering, hvor den primære er bestemt ud fra
forældrene.
Dobbeltsocialisering er
et nyere begreb, der afspejler samfundsudviklingen, hvor børnene er i
institution det meste af dets vågne timer i hverdagene og dermed socialiseres
på to forskellige arenaer på samme tid.
Dette illustreres i
sommerfuglemodellen:
(Gravesen, David Thore,
2016, Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed, s. 42)
Sommerfuglemodellen:
•
Viser
to udviklingsrum/arenaer
•
Inden
for hver er der samspil imellem barnet og de øvrige aktører i arenaen
•
Alle
relationer har betydning for, hvordan barnet udvikler sig og bidrager dermed
til barnets socialiseringsproces
•
Forskellen
på de to arenaer er, at i familien er der følelser involveret, hvor relationen
i institutionen er baseret på professionel omsorg
•
Barnet
lærer at begå sig i begge arenaer og at skelne imellem dem
•
Den
pædagogiske tilgang er her at være åben for, at problemadfærd kan have flere
mulige og samtidige forklaringer (kan være knyttet til betingelser og processer
fra begge arenaer eller endda til forskellen på de to arenaer)
I nutidens samfund er
der tale om multisocialisering, da børn idag bevæger sig på flere end to
arenaer - eks. Skilsmisseforældre, ældre børns omgangskreds, medier har alle
idag indflydelse på socialiseringsprocessen.
•
Og hvorledes betyder de forskellige
forståelser af socialiseringsprocessen for det pædagogiske arbejde?
Pædagogens opgave i socialiserings processen er at være
opmærksom på, at barnets problematiske adfærd kan skyldes kulturmødet.
Kulturmødet kan være sammenstød imellem familiekultur og
institution kultur man kan også have særlig fokus på etniske minoritets
familier og deres børns institution. Et opmærksomheds punkt i den forbindelse
kan være hvordan man kan støtte barnet i at skabe forbindelse imellem hjemmet
og institutionen. Og hvordan den professionelle pædagog kan være med til igennem
dialog med forældrene at opretholde og adskille de to arenaer på samme tid.
•
Hvilke sociale arenaer kender
du til (har haft erfaringer med) og hvilke værdier, regler eller normer
kendetegner disse?
Vi har valgt at nævne fire af
de største set overordnet:
·
Børnehave: rutiner/struktur, relations dannelse,
vente på tur (behov udsættelse), interagerer, DOXA (uskrevne regler) selvhjulpen
hed.
·
Skole: er en overgang fra børnehaven, fællesskab,
tilegnelse af viden, samarbejde, disciplin, at tage ansvar, møde til tiden,
kammeratskab. En øvelse til hverdagslivet, at blive samfundsborger.
Fokus på social lighed,
·
Familien: omsorg, nærværd, tryghed, kærlighed,
traditioner, kultur, opdragelse. Social arv. Habitus ´kapitaler`(hvad har vi
med i rygsækken?)
·
Venskabskreds: sociale medier, sproget,
spejling, venner/veninder kan i perioden være lige så vigtig som familien. Magt
og positionering.
•
Hvilke udfordringer giver det
i pædagogisk arbejde at rumme forskellige udtryk og aftryk fra børn og forældre
i institutionen?
Udfordringen kan være hvis
forældre og institutionen kommer med hver deres forventning til barnet og
hinanden. Hvordan man ser forskelligt på børns kvaliteter og kompetencer.
-At kunne rumme forskellige
udtryk og aftryk som pædagog kan være at holde sig åben. Ikke kigge på hjemmet
men holde problemløsningen i institutionen. En kvalificeret pædagogisk tilgang kunne
være at holde sig åben for at se og handle på det grundlag, at problem adfærden
kan have flere mulige og samtidige forklaringer. Med udgangspunkt i at børn
godt kan følge og skifte imellem arenaer og regelsæt og agere derudfra.
•
Hvad er sociale netværk og
hvorfor er det relevant at have blik for disse i pædagogisk arbejde?
Et netværk er et mønster af
formelle og uformelle sociale relationer mennesker imellem, hvor interaktionen
er kendetegnet ved en vis regelmæssighed.
Det er relevant at have blik
for social netværk i det pædagogiske arbejde da mennesker med gode relationer
har lavere dødelighed end mennesker der ikke fungerer socialt.
Vi kan som pædagoger være med
til at afvikle negativ men opbygge positive sociale netværker og samtidig
synliggøre/visualiserer nuværende netværk over for borgeren/barnet.
Hvilke overvejelser skal man
gøre sig, når vi arbejde med at støtte netværksdannelse med en given målgruppe?
Vi har valgt et menneske med autisme som målgruppe, som ikke
nødvendigvis profilerer af de nære of tætte sociale relationer men kan anse et menneske
langt væk fra (købmanden, frisøren, buschauffør mm.) som han/hun aldrig har
mødt fysisk eller på anden måde end online som værende en tæt relation. Derfor
er det vigtigt for pædagogen at være opmærksom på den individuelle borgers
definition af relation/venskab.